Vi fejrer Mittarfeqarfiits 30-års jubilæum
Mittarfeqarfiit har i år 30-års jubilæum siden det blev grundlagt i 1988. Jubilæet bliver fejret med en kaffemik for alle i de byer, hvor der er en lufthavn eller en bemandet helikopterflyveplads.
Administrerende direktør i Mittarfeqarfiit, Marie Fleischer udtaler:
– Vi har valgt at fejre jubilæet med en kaffemik de steder hvor Mittarfeqarfiit er til stede. Vi glæder os til at fejre dagen for vi er stolte over, at vi gennem 30 år er blevet eksperter i at drive lufthavne og helikopterflyvepladser under arktiske forhold.
Kaffemikken bliver holdt tirsdag den 9. oktober 2018 fra kl. 10.00 til 16.00 i alle lufthavne og bemandede helikopterflyvepladser, og alle borgere, kunder og samarbejdspartnere er velkomne.
Der vil være kaffe, te og kager.
Mittarfeqarfiit driver 13 lufthavne og 43 helikopterflyvepladser i Grønland, og har med ca. 450 medarbejdere en af landet største arbejdspladser.
Kontakt:
Paornánguaq Kleist
Kommunikationschef i Mittarfeqarfiit
Mobil +299 59 74 74
E-mail paok@mit.gl