To er optaget på flyvelederuddannelsen
Rekrutteringsprocessen til den nye flyverlederudannelse i Grønland er afsluttet. Det var et godt ansøgerfelt med flere egnede, end der var pladser til. De to der blev optaget er AFIS-operatører fra Kulusuk Ujarneq Sørensen og Jacob Vadgaard. De blev udvalgt af et panel bestående af repræsentanter fra henholdvis Grønlands Lufthavne Mittarfeqarfiit og de islandske lufthavne, ISAVIA, som uddannelsen foregår i samarbejde med. Uddannelsen kommer til at foregå både på Island og i Kangerlussuaq.
Aspiranterne har været igennem omfattende optagelsesprøver, der har indeholdt interviews, psykologiske prøver og en række færdighedstests, herunder:
Intelligens
Diagrammatic
Multitasking
3D thinking
Monitoring ability
-Og meget andet.
Uddannelsen af de første flyverledere i regi af Mittarfeqarfiit og ISAVIA er en del af en større aftale, der også omfatter drift af flyveledelse i Kangerlussuaq.
Målet er, at Mittarfeqarfiit om få år har de første egen uddannede, hjemmehørende flyveledere, og dermed kan besætte stillinger med hjemmehørende specialister. I forbindelse med fremtidige lufthavnsudvidelser vil Grønland således være godt rustet til at besætte helt centrale positioner med hjemmehørende specialister.
For de nye grønlandske flyveledere betyder uddannelsen jobgaranti og en uddannelse, der er internationalt anerkendt og kan benyttes i alle lufthavne i verden.
Grønlands Lufthavne ønsker de to flyvelederelever tillykke med optagelsen på uddannelsen.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Henriette Nolsøe Rosing
Sulisoqarnermut siunnersorti
HR-konsulent
D. 299 382628
M. 299 701600
Henr@mit.gl
www.mit.gl