Tekniske udfordringer driller flytrafikken i Maniitsoq
En såkaldt Distance Measuring Equipment (DME), som fortæller en pilot under indflyvningen, hvor langt fra landingsbanen flyet er, har været ude af drift i Maniitsoq den seneste tid. Løsningen på udfordringerne er nu fundet og arbejdet med udbedringen er gået i gang.
Påvirker regularitet
Distance Measuring Equipment DME er avanceret radio navigationsudstyr som bliver særligt skræddersyet til den enkelte lufthavn. En manglende DME betyder, at piloterne ikke længere kan bruge lufthavnens instrument anflyvningsprocedurer, men at hele anflyvningen til lufthavnen skal ske under vejrforhold, hvor besætningen skal kunne orienterer sig visuelt. Den manglende DME påvirker dermed ikke flyvesikkerheden, men påvirker udelukkende lufthavnens regularitet.
Løsning fundet
Mittarfeqarfiits teletekniske afdeling har den seneste tid arbejdet på højtryk på at løse problemet med den defekte DME. Reparation af en DME er en større proces. Udover at der skal fremskaffe det rigtige udstyr, som ikke nødvendigvis er en hyldevare hos en leverandør, skal udstyret installeres, testes og godkendes.
-Vi har at gøre med noget specielt og avanceret udstyr, som er tidskrævende at anskaffe, installere og tage i brug. Det er med andre ord et kompliceret forløb men i dag er vi kommet tættere på en løsning, forklarer teknisk direktør, Mike Sanimuinaq Kristiansen og fortsætter
-Vi gør alt hvad vi kan for at finde den hurtigste og bedst tænkelige løsning, for lufthavnen i Maniitsoq, som er sikker og lever op til myndighedernes krav. Vi kan nu se frem til at flytrafikken i Maniitsoq kan normaliseres indenfor en overskuelig fremtid, slutter den tekniske direktør.
Udstyr testes i marts
Når Mittarfeqarfiit har testet og godkendt udstyret, anmodes luftfartsmyndighederne om en godkendelse så det kan tages i brug. Det forventes at myndighederne vil kunne teste udstyret i begyndelsen af marts. Såfremt udstyret godkendes, vil det relativt kort tid efter kunne tages i brug.
FAKTA
Hvis man skal bestille en ny DME vil processen for bestillingen se således ud:
- Krav til udstyret defineres og beskrives i henhold til den lufthavn det skal benyttes i
- Udstyres bestilles til produktion hos en myndighedsgodkendt leverandør
- Det færdige udstyr sendes til lufthavnen
- Lufthavnen gennemfører selv omfattende test af udstyret
- Efter test installeres og testes udstyret igen
- Myndighederne anmodes om godkendelse
- Myndighederne ankommer fysisk til lufthavne for selv at teste udstyret
- Udstyret kan først tages i brug efter myndighederne godkendelse
- Fra ny koster en DME godt en million kroner i indkøb