Sisimiut lufthavn løb med prisen som Årets Lufthavn
Traditionen tro, blev årets lufthavn udnævnt ved Mittarfeqarfiits årlige lufthavnschefmøde. I år løb Sisimiut Lufthavn med både prisen som Årets Lufthavn og Årets Kvalitetspris.
Direktør i Mittarfeqarfiit Marie Fleischer udtaler:
– I Mittarfeqarfiit arbejder vi kontinuerligt med, at drive virksomhed bedre i dag, end vi gjorde i går. Herunder, at vi hele tiden arbejder for at servicere vores kunder bedre – ligesom vi skal drive Mittarfeqarfiit sikkert og effektivt. Sisimiut Lufthavn er udnævnt som årets lufthavn, da lufthavnen går forrest på en hel række områder.
Som eksempler nævner direktøren:
– Sisimiut Lufthavn udviser ekstraordinært økonomisk ansvarlighed, hvor ledelsen viser mod og handling – også selvom det ikke er populært. Som begrundelse er også, at Sisimiut Lufthavn er kendt for altid at hjælpe andre lufthavne når der er behov. Alle på lufthavnen tager aktivt del i lufthavnsdriften – også lufthavnschefen – hvad enten det er når der skal bæres kufferter, opretholde lufthavnsbredskabet eller når der skal ryddes op i terminalen efter vores kunder.
Lufthavnschefen i Sisimiut Lufthavn, Bo Olsen var meget beæret og gav æren for prisen videre til sine medarbejdere og var overbevist om at prisen motiverer til at fortsætte indsatsen og gøre det endnu bedre fremover.
Udover ’Årets Lufthavn’ uddeles også ’Årets Kvalitetspris’, som i år også gik til Sisimiut Lufthavn for en deres positive og forandringsparate tilgang til fortsat at arbejde med sikkerhedskulturen i lufthavnen. Årets stabsfunktion gik til OPSCOM i Quality & Safety afdelingen.
Priserne uddeles hvert år af Mittarfeqarfiit, for at anerkende den store indsats som hvert år udføres af medarbejderne og skabe opmærksomhed omkring lufthavnenes arbejde.
Kontakt:
Paornánguaq Kleist
Kommunikationschef i Mittarfeqarfiit
Mobil +299 59 74 74
E-mail paok@mit.gl