Renovering af landingsbanen i Qaarsut

Lufthavnschef i Qaarsut, James Nielsen: ”De ansatte i lufthavnen har haft travlt de sidste par uger. Stort ros til dem for det store arbejde de har udført. De har inddraget alle deres weekender de sidste par uger og nu kan de endelig holde en velfortjent weekend”.

”Vi har haft flyvninger om mandagen, tirsdagen, torsdagen og fredagen og derfor har vi kun haft onsdagen og weekenderne til at udføre slidlagene”, siger James Nielsen.

Landingsbanen i Qaarsut har de sidste par uger været igennem reparation og planering.

Asiaq udførte sidste år droneflyvninger hen over banen og lavede efterfølgende en terrænmodel og tegnede en teoretisk flade af landingsbanen.

”Samme år fik vi firmaet Leica til at montere GPS baseret styring på autograderen i Qaarsut, så banen fremover kan repareres og planeres ved hjælp af GPS”, siger projektleder Erneeraq Zeeb.

En grader er et vejafretningskøretøj, hvis hovedformål er at udjævne vejoverfladen eller i det her tilfælde grusbanens overflade.

”Før banen kunne planeres, skal man bruge grus materialer og her var det KBK Entreprise der stod for den del af arbejdet. Arbejdet blev udført i sektioner, for ikke at stoppe Air Greenlands planlagte flyoperationer”, siger Erneeraq Zeeb.

Lufthavnen i Qaanaaq blev renoveret på samme måde sidste år.

 

 

 

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere