Ny indretning af terminalen i Nuuk

Nuuk Lufthavn er under en mindre renovering, der forventes færdig i løbet af juli. Flere gamle skillevægge er fjernet, og det giver plads til mange flere siddende gæster i terminalen. Samtidig bliver terminalen moderniseret med ny maling, legehjørne og nyt sortiment i caféen.

Flere siddepladser, mere plads legeområde og bedre forhold i køer for de ventende i Nuuk Lufthavn. Det er resultatet af den ombygning, som terminalen i Nuuk Lufthavn netop har været igennem.

”Lufthavnens terminal blev bygget i 1979 til at kunne håndtere ca. 25.000 rejsende om året. I dag har vi flere end 65.000. Det betyder, at der kan være temmelig trangt på de travle rejsedage,” fortæller kommunikationschef i Mittarfeqarfiit, Hans Henrik Lichtenberg.

For at give mere plads er unødvendige skillevægge blevet fjernet, og der er købt nye fleksible Cue-deviders, som afgrænser køerne til check-in, hvilket også vil medvirke til at udnytte pladsen bedre. Terminalen har nu 73 siddepladser mod de 52, man havde før. De nye siddepladser har stik til opladning af eksempelvis computer. Udover de 73 er der også siddepladser ved bordene.

Samtidig er det lufthavnens ønske, at der skal ryddes op i annoncer og reklameskilte. Fremover vil der blive satset på annoncering via en række store infoskærme i terminalen, som annoncører kan købe et antal visninger på.

”Vi skal forbedre forholdene for vores kunder og hæve standarden for Nuuk Lufthavn er vores hovedstads lufthavn. Vi er med denne ombygning kommet meget langt for forholdsvist små midler,” siger lufthavnschef Jimmy Gudmansen.
I forbindelse med renovering er driften af lufthavnskiosk/café lagt i udbud, og det målet at kunne præsentere et nyt og forbedret udvalg af kiosk- og cafévarer fremover. Der vil blive indgået kontrakt med den kommende forpagter af kiosken i løbet af sommeren 2014.

For yderligere information kontakt venligst:

Hans Henrik Lichtenberg
Kommunikationschef / Head of Communication
Mittarfeqarfiit | Grønlands Lufthavne | Greenland Airports
P.O. Box 1036 | 3900 | Kalaallit Nunaat | Grønland | Greenland
www.mit.gl | Mail: hali@mit.gl | Mob: +299 54 87 23 | Tlf: +299 38 26 30

 

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere