Mittarfeqarfiit vil sælge bygninger der ikke er i brug

Avisen Sermitsiaq og netavisen Sermitsiaq.AG skriver i en artikel dag, at Mittarfeqarfiit har givet afslag på henvendelser om køb af forfaldne bygninger. Kilden udtaler, at ”selvom MIT ikke har planer om at renovere eller bruge bygningerne, så vil de ikke sælge.”

Mittarfeqarfiit kan ikke genkende den påstand.

Mittarfeqarfiit har på vegne af Grønlands Selvstyre solgt en række bygninger til blandt andet private erhvervsdrivende i Kangerlussuaq. Mittarfeqarfiit har også fået henvendelser om at købe bygninger, som ikke kan sælges fordi de eksempelvis bruges til varmecentral for bygden.

– Det er i Mittarfeqarfiits interesse at få solgt de tomme bygninger, som ellers vil forfalde endnu mere. Men der har ikke været forgæves henvendelser om at købe de tomme ubrugte bygninger. De bygninger der er i brug, kan vi ikke sælge, for dem har vi brug for til at kunne løse vores opgave med at drive lufthavnen, udtaler administrerende direktør i Mittarfeqarfiit Marie Fleischer.

Mittarfeqarfiit er en nettostyret virksomhed under Grønlands Selvstyre. Det betyder, at der er krav om en offentlig proces med offentligt udbud, hvis en bygning eller flere skal sælges. Såfremt der er interesserede i at købe tomme bygninger, skal man rette henvendelse til lufthavnschefen i Kangerlussuaq, Peter Høgh.

 

For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef Paornánguaq Kleist på mobil +299 59 74 74 eller e-mail paok@mit.gl.

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere