Mittarfeqarfiit indgår ny aftale med amerikanere
Mittarfeqarfiit har indgået en femårig aftale med 109th Airlift Wing, som er en del af den amerikanske luftvagt, New York Air National Guard. Aftalen omhandler indkvartering og servicering af forskellige opgaver i Kangerlussuaq.
109th Airlift Wing har valgt Kangerlussuaq som deres fortrukne lufthavn at operere ud fra, dels på grund af den korte afstand til isen, men ikke mindst fordi Mittarfeqarfiit i Kangerlussuaq kan tilbyde dem en pakkeløsning med indkvartering og forskellige serviceopgaver.
– Det er glædeligt, at 109th Airlift Wing har sat pris på den service Mittarfeqarfiit yder i Kangerlussuaq, og at de på den baggrund har ønsket at udvide aftalen. Den femårige aftale betyder, at vi kan fortsætte det gode samarbejde, som ligger helt i tråd med det vi gerne vil, nemlig at arbejde for hele tiden at forbedre vores service og skabe mest værdi for kunder og samfund. Og at 109th Airlift Wing derudover engagerer sig meget i lokalsamfundet er kun positivt for alle i Kangerlussuaq, udtaler Jeppe Jensen, kommerciel direktør i Mittarfeqarfiit.
At 109th Airlift wing er tilfredse med samarbejdet i Kangerlussuaq kom ikke mindst til udtryk i efteråret 2017, da manager for Kangerlussuaq International Science Support-center Chris Sørensen modtog en anerkendelse for ”exceptional work performance and professionalism”.
109th Airlift Wing har til opgave at støtte, National Science Foundation, NSF, med at håndtere transport af gods og forskningspersonel til forskellige forskningsstationer inde på indslandsisen, blandt andet Summit, som er en del af NSF. De supporterer også den danske forskningsstation EastGrip.
109th Airlift Wing har hjemmebase på Straton Air base, hvor de har i alt 12 stk. C130 herculesfly med monteret ski.
For yderligere oplysninger, kontakt Paornánguaq Kleist, kommunikationschef i Mittarfeqarfiit på e-mail paok@mit.gl eller mobil +299 59 74 74.
Manager for Kangerlussuaq International Science Support-center Chris Sørensen modtog anerkendelse for ”exceptional work performance and professionalism” i oktober 2017.