Kangerlussuaq Museum bliver kommunalt

Mandag den 23. februar kl. 16 blev der skrevet museumshistorie, idet de lokale Museer i Sisimiut og Kangerlussuaq blev slået sammen. Ceremonien blev overværet af politikerne fra både Qeqqata Kommunia og Naalakkersuisut, men også en mange lokale borgere var mødt op for at deltage i den glædelige begivenhed.

Bygdebestyrelsesformand Knud Olsen (S) og Borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen (S) gav i deres taler udtryk for, at de glædede sig over, at Museet i Kangerlussuaq nu bliver bevaret for eftertiden. Museet blev oprettet i 1997 af en gruppe ildsjæle, Styregruppen, i samarbejde med Mittarfeqarfiit, hvoraf
sidstnævnte stod for driften af bygningen. Mittarfeqarfiit har dog været nødsaget til at afhænde bygningen, og derfor har Qeqqata Kommunia nu overtaget Museet for at sikret dets fremtidige overlevelse.

Borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen (S) og formand for Styregruppen Morten Nielsen underskriver overdragelsespapirerne

Borgmester i Qeqqata Kommunia Hermann Berthelsen (S) og formand for Styregruppen Morten Nielsen underskriver overdragelsespapirerne

Museet har til huse i en bygning fra 1954, som blev opført som transithotel i forbindelse med at SAS begyndte at flyve KBH- Kangerlussuaq- LA. Senere fungerede bygningen som hovedkvarter for amerikanerne, og derfor kan man opleve ”The Real Thing” på Kangerlussuaq Museum, idet flere rum står nøjagtig som de så ud, da amerikanerne forlod stedet i 1992.

”Grønlands rolle i den Kolde Krig, og dermed i verdenshistorien, er en spændende del af den grønlandske historie. Kangerlussuaq er en del af denne historie, da man herfra fløj forsyninger ind til de store radarstationer, hvoraf to var placeret på Indlandsisen. På den måde har Kangerlussuaq spillet en vigtig rolle i at sørge for, at den Kolde Krig forblev kold.” siger museumsleder på Sisimiut Museum, Christine Løventoft

Styregruppens formand Morten Nielsen takkede kommunen for at ville bevare Museet. Driftschef for Mittarfeqarfiit Niels Grosen gav også udtryk for Mittarfeqarfiit’s glæde over at Museet, fortsat kan bestå, og dermed være med til at bevare den grønlandske luftfartshistorie, som ligger Mittarfeqarfiit meget
på sinde.

Organisatorisk vil Kangerlussuaq Museum for fremtiden høre ind under Sisimiut Museum. Fusionen åbner op for mange spændende samarbejder, som også vil styrke forholdet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq. Fælles museums hjemmeside, udstillinger og skoletjenestemateriale er nogle af de områder, hvor man vil kunne få gavn af hinanden.

sam1499

Sisimiut Museum, den tidligere Styregruppe, Mittarfeqarfiit og bygdebestyrelsen i Kangerlussuaq er alle enige
om, at det vil være en god ide, at fortsætte og udvide det gode samarbejde. Der er således planer om at oprette
en form for venneforening, hvor alle, der har lyst, kan engagere sig i forskellige museumsprojekter.

Sociale medier

Følg med i dagligdagen i de grønlandske lufthavne!

Du finder os på Facebook...

Uddannelse og job

Er du vores nye mekaniker, kok eller indsatsleder?

Se alle vores muligheder for både uddannelser og job...

Læs mere
Services

Ønsker du reklame eller lejemål i vores lufthavne?

Udover drift af vores lufthavne byder vi på et hav af services...

Læs mere
Hoteller

Mangler du et sted at spise eller sove?

Besøg vores hotel i Narsarsuaq

Læs mere