Grønlands Lufthavne holder taksterne i ro
Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne takster for 2015 er godkendt af Naalakkersuisut. Trods dalende passagertal og dermed færre indtægter til lufthavnene fastholdes taksterne på samme niveau som i 2014.
Lufthavnsafgifterne forbliver på det nuværende niveau frem til slutningen af 2015. For al ruteflyvning i Grønland gælder det, at luftfartsselskaberne opkræver lufthavnsafgifterne på vegne af Mittarfeqarfiit. Taksterne har dermed en direkte indflydelse på billetpriser.
Det er Mittarfeqarfiits strategi at stimulere en langsigtet, positiv vækst i luftfarten ved at gøre det muligt at holde afgifterne i ro, lyder det fra Mittarfeqarfiits direktør, Jens Lauridsen:
”Vi er fast besluttede på at gøre det muligt at stabilisere eller sænke taksterne på sigt. For at det kan lade sig gøre, arbejder vi på, at der iværksættes en række tiltag, der skal slanke vores organisation og effektivisere driften. Vi mener, at lave takster kan bidrage til at stimulere væksten i grønlandsk luftfart.”
Takst- og Betalingsregulativet har derudover en række redaktionelle ændringer samt ændringer i bl.a. udenrigscharterflyvninger og helikopterbeflyvningen.
2015-taksterne kan downloades her: http://mit.gl/Dk/Kommercielt/Takster-og-betaling
For yderligere information kontakt venligst:
Kommunikationschef Hans Henrik Lichtenberg
00299282630
Hali@mit.gl
Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne
P.O. Box 1036
3900 Nuuk
Danmark