Dokumentarfilm om Nerlerit Inaat
Mittarfeqarfiit har indgået aftale med det britiske TV-selskab ITV om optagelse af en dokumentarfilm om Nerlerit Inaat Lufthavn. Filmen bliver det ene af tre afsnit, der beskriver Arktis fra Skandinavien over Island og Grønland til Alaska.
De tre afsnit vil i første omgang blive vist på nationalt TV i Storbrittanien. ITV er det næststørste tv-selskab i landet, med op til 15 mio. seere. ITV står blandt andet bag X-factor og en række populære serier og dokumentarer.
Dokumentarfilmen om Nerlerit Inaat vil blive vist i bedste sendetid og dermed kan den være med til skabe opmærksomhed om Grønland og ikke mindst om Mittarfeqarfiit ude i den store verden.
Filmholdet skal bo på “Hotel Hilton” i Nerlerit Inaat og optagelserne vil koncentrere sig om livet i lufthavnen, naturen og de mennesker, der har valgt at bo der.
Optagelserne vil finde sted, 27. og 28. februar 2015, og filmholdet har allerede rost Trafikassistent Charlotte Hammeken og Lufthavnschef Henrik Søltoft for deres hjælpsomhed.