Corona-virus: Mittarfeqarfiit har fulgt beredskabsplanen
Mittarfeqarfiits ansatte har fulgt de anbefalinger der er kommet fra Epidemikommissionen til punkt og prikke.
Fungerende lufthavnschef i Kangerlussuaq, Ivaaq Christensen: ”Da vi fik meddelelsen om, at to passagerer var mistænkt for at have coronavirus, fulgte vi straks de anbefalinger vi har fået fra Epidemikommissionen”.
”Før flyet landede i Kangerlussuaq gjorde vi klar med alt det praktiske. Mittarfeqarfiit har ambulancekørslen, så vi stod klar med vort personale før flyet landede. Vi informerede ligeledes myndighederne og kontroltårnet så flyet blev parkeret på sydsiden.
”Vi følger sagen tæt i samarbejde med politiet, sundhedsvæsenet og de grønlandske myndigheder. Vores ansatte skal have stor ros for den indsats de har ydet i forbindelse med situationen”, siger Ivaaq Christensen.
Administrerende direktør i Mittarfeqarfiit, Henrik Estrup: ”Jeg vil gerne anerkende de ansatte i Kangerlussuaq for at ha’ handlet efter reglerne. De har tacklet situationen på den bedste måde”
Læs Landslægeembedets anbefalinger og information om Covid-19