Begrænsning af beflyvning af Kangerlussuaq
Efter anvisning fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Danmark har Mittarfeqarfiit midlertidigt begrænset beflyvningen af Kangerlussuaq Lufthavn af sikkerhedsmæssige årsager. Baggrunden for begrænsningen er, at der er problemer med radioudstyret i Kangerlussuaq Lufthavn.
Mittarfeqarfiit arbejder på højtryk for at finde en løsning hurtigst muligt, men kan ikke sige hvornår problemet er udbedret.
Alle berørte parter holdes løbende orienteret.
Begrænsningen af beflyvningen af Kangerlussuaq Lufthavn indebærer, at der kun kan være to landinger eller starter i timen, som vil have indvirkning på dagens flyvninger.
Passagerer bedes holde sig orienteret hos deres flyselskab vedrørende eventuelle ændringer til deres flyrejse. Skulle det mod forventning påvirke morgendagens flyvninger, vil de rejsende blive informeret yderligere.
For yderligere oplysninger, kontakt kommunikationschef i Mittarfeqarfiit Paornánguaq Kleist på mobil +299 59 74 74 eller e-mail paok@mit.gl.