AFIS-operatørit peqqissutsimik misissortinnerat
AFIS-imik ilinniatunngussaguit arlalitsigut peqqissutsimut piumasaqaatit naammassissavatit, kinguliani qallunaatut allassimallutik:
Almindelige helbredskrav
Følgende punkter medfører uegnethed, medmindre det formodes, at ansøgeren er i stand til at udføre tjenesten på sikker måde:
- medfødt eller erhvervet abnormitet eller defekt, enhver aktiv eller latent, akut eller kronisk sygdom eller lidelse samt enhver bivirkning ved behandling med lægemidler og enhver følge af at udføre tjenesten på sikker måde, sygdom eller defekt, der må formodes at kunne medføre, at ansøgeren pludselig bliver ude af stand til at udføre tjenesten på sikker måde, tilstedeværende eller tidligere tilstande af
- psykose
- alkoholisme
- misbrug af opkvikkende, bedøvende, beroligende eller euforiserende stoffer
- alvorlige adfærdsforstyrrelser
- mental abnormitet eller neurose
- progressiv eller stationær sygdom i nervesystemet
- manifesteret epilepsi, epileptiske krampeanfald eller tislatne, der medfører øget risiko herfor
- bevidsthedsforstyrrelser eller bevidsthedstab, medmindre det sandsynliggøres, at der ikke foreligger øget risiko for nye anfald
- kvæstelser af hovedet, medfødt eller erhvervet hjertelidelse
- tilstedeværelse eller tidligere tilfælde af blodprop i hjertet
- blodtryk uden for normalområdet eller blodtryk, der ved medikamentel behandling bringes inden for normalområdet
- betydningsfuld eller strukturel abnormitet i kredsløbssystemet
- betydningsfuld funktionsnedsættelse af lunger eller betydningsfulde aktive sygdomme i lungevæv, mediastinum eller lungehinder
- betydningsfuld nedsættelse af mave-tarm kanalens og de dertil knyttede organers funktion
- brok, der formodes at kunne medføre, at ansøgeren pludselig bliver ude af stand til at kunne udføre tjeneste på sikker måde
- følgevirkning af sygdom eller operative indgreb i fordøjelseskanalen og de dertil knyttede organer, navnligt passagehindringer på grund af forsnævring eller kompression, der må formodes at kunne medføre, at ansøgeren pludselig bliver ude af stand til at udføre tjenesten på en sikker måde
- stofskifte-, ernærings-, og endokrine forstyrrelser
- sukkersyge, der kræver behandling med insulin eller anden antidiabetisk medicin
- sygdomme i blodet, det lymfatiske system eller immunsystemet
- sygdomme og andre tilstande i nyre- og urinveje
- lidelser i kønsorganer, herunder menstruationsforstyrrelser eller – besvær
- sygdomme, defekter eller beskadigelser i knogler, led, muskler eller sener og følgetilstande her
Generelle synskrav
Kontaktlinser, der er godkendt af øjenlæge, tillades anvendt KUN efter særskilt ansøgning og på særlige vilkår, hvis det i de enkelte tilfælde godtgøres, at ansøgeren vil kunne udføre tjenesten på sikker måde.
Unormale synsfelter medfører uegnethed.
Specifikke synskrav
Kan synsstyrken alene opnås med korrektion, eller er det af andre grunde nødvendigt at bruge afstandskorrektion, kan ansøgeren godkendes, hvis refraktionen ligger inden for området +/- 5 dioptrier i enhver meridian. Ansøgere med refraktion fra +/- 5 til +/- 8kan dog godkendes, hvis synet kan korrigeres til 6/9 på hvert øje.
Ordinerede briller skal medbringes til helbredsundersøgelsen.
Farvesanskrav
Normal farvesans. Ved normal farvesans forstås evnen til fejlfri læsning af Ishiharas tavler. Ansøger med unormal farvesans kan dog godkendes, hvis vedkommende består en lanterneprøve.
Hørekrav
Ansøgeren skal kunne høre almindelig talestemme i et lokale, hvor baggrundsstøjens intensitet er mindre en 50 dBA i en afstand af 2 m fra den undersøgende læge, når ansøgeren vender ryggen til lægen.