Lufthavnsterminalerne er kun til de rejsende
Mittarfeqarfiit’s terminaler må, som følge af Grønlands Selvstyrets bekendtgørelse om restriktioner vedrørende forsamlinger, kun benyttes af passagerer der skal ud og rejse eller rejsende, der lige er ankommet.
Der er desværre mange der ikke overholder bestemmelsen om, at terminalerne kun er forbeholdt personer der skal rejse eller personer der lige er ankommet.
”I Mittarfeqarfiit gør vi hvad vi kan for at informere de rejsende omkring Selvstyrets bestemmelser der vedrører flyrejsende”, siger administrerende direktør Henrik Estrup.
”Vi har fået lavet plakater, vores personale er blevet instrueret i, at det kun er de rejsende der må benytte terminalerne, vi har lavet flere opslag på de sociale medier og vi har indtalt beskeder der bliver læst op i terminalerne. Der er dog stadig mange der ikke overholder bestemmelserne om at terminalerne kun må bruges af de rejsende”.
”Nu supplerer vi med radiomeddelelser i KNR. Vi gør dette for at nå længere ud til befolkningen med vores budskaber. Det er yderst vigtigt at vi passer på hinanden og følger de regler som landslægen og Selvstyret udstikker”, siger Henrik Estrup.