Kok
Hotellerne i Narsarsuaq og Kangerlussuaq har begge et velfungerende køkken, som under ledelse af hver deres køkkenchef tegner det gastronomiske billede i bygden. Udover køkkenchefen er der ansat både kokke, smørrebrødsjomfruer og kokkeelever, smørrebrødselever og Cater-elever.
I vores hoteller værdsætter vi kvalitet og innovation. Vore køkkener laver mad til både Restauranter og Cafeterier på hotellerne.
Uddannelsen giver grundlæggende viden om sundhed, ernæring, råvare kendskab og både moderne og klassiske retter og tilberedningsformer. Under uddannelsen
lærer man at sammensætte menuer og viden om drikkevarer, og om god service og teamwork.
Du har mulighed for at afslutte som gastronomassistent eller som kok.
På skolen lærer du bl.a.:
- Salg og service
- Innovation og iværksætteri
- Ernæringslære
- Køkkenpraktik
- M.m.
Uddannelsen tager 4 år.
Læs mere om uddannelsen på www.inuili.gl