IT-supporter
Mittarfeqarfiit har flere afdelinger og dermed IT-netværk over hele Grønland. Det giver dig en mulighed for at kommer i lære som IT-supporter i en landsdækkende og spændende virksomhed.
Her er dit arbejde vigtigt. En stor del af lufthavnenes funktioner er nemlig baseret på IT-systemer og det gør IT-supporteren til en central del af i lufthavnsdriften. Mittarfeqarfiit kan tilbyde dig en praktikplads som IT-supporter, hvis du er i gang med en erhvervsuddannelse.
Praktiske informationer om uddannelsen:
Erhvervsuddannelserne til IT-supporter foregår i Danmark og du skal være optaget på en uddannelsesinstitution for at kunne komme i praktik. Uddannelsen veksler mellem praktik og skoleophold og uddannelsen tager 2,5 år.
Skoleperioden i forbindelse med grundforløbet er på 20 uger. IT-supporteren har i hovedforløbet 3 skoleperioder på 5 uger og 1 skoleperiode på 10 uger. Når du har færdiggjort uddannelsen som It supporter har du mulighed for at videreuddanne dig til datafagtekniker, datamatiker, IT- og elektronikteknolog eller diplomingeniør.